• Laura Lindblad

Make Art Not War


”Make Art Not War” var titlen samt budskabet på ARTNSIPS ORG’s første velgørenhedsarrangement i samarbejde med Askov Fonden. Det var den 14. november klokken halv fire, at arrangementet fandt sted i lokalerne hos KBH+.


Der var omtrent 14 deltagere, som skulle portrættere deres version af Banksys ’Rage, Flower Thrower’. Dels havde værket en sammenhæng med eftermiddagens tema, samtidig er det, i november måned, et år siden den berømte auktion, hvor værket ’Girl with Baloon’ blev selvdestrueret ved en auktion.

Det var ved auktionshuset Sothesby, at Banksys værk blev solgt for 8,9 millioner kroner, hvorefter det blev makuleret. Kunstneren har aldrig været vild med ideen om, at hans kunst skulle være til salg. Han laver primært streetart i gadebilledet, af denne grund har flere også revet stykker af en mur blot for at kunne tage hans kunst med hjem. Dette mener Banksy er absurd, men da han er en anonym kunstner, kan han ikke sige meget til det. Han har også udtalt sig, at auktioner er kapitalistiske, og netop dette kunne være en grund til, at Banksy valgte at installere en makulator i rammen på værket.


Udenfor KBH+ lokaler er bygningerne fyldt med graffiti i alle farver og døren ind til KBH+ er malet i en farvestrålende orange. Når du træder indenfor har rummet en helt anden stemning. Der er lyskæder i loftet, drømmefangere på væggen og blomster samt stearinlys i vindueskammende. Alt i alt skaber rummet en perfekt ramme til eftermiddagens arrangement.

Da de to timer så småt var gået, kunne man tydeligt se, hvordan de deltagende hver og en havde lagt deres eget præg på værket. En havde blandt andet tilføjet en bombe, og en anden havde fået blomsterbuketten til at fylde hele maleriet. Alle malerierne endte som unikke værker, selvom de alle havde Banksys ’Rage, Flower, Thrower’ som inspiration.


Siden ARTNSIPS’ opstart i 2016, har man mærket, hvilken glæde kunst giver mennesker. Dette var et grundlag for ARTNSIPS ORG’s opstart. Til arrangementet sidste torsdag mærkede man ikke blot glæden ved kunsten, men også det sammenhold det medførte. Nogle ankom med en veninde under armen, og andre kom alene, men tilsammen dannede beliggenheden rammer for et socialt fællesskab skabt omkring kunst og kreativitet.

14 views

*EXCITING EVENTS FOR WINTER-SPRING 2021 MATERIALISING FAST*

STAY TUNED AND LIKE US ON FACEBOOK BECAUSE THE FUN HAS JUST BEGUN.

JOIN OUR COMMUNITY AND BE THE FIRST TO HEAR ABOUT ARTNSIPS UPCOMING EVENTS NEAR YOU!

© 2020 ARTNSIPS Events All Rights Reserved. Terms & Conditions. Business Registration Number in Denmark (CVR): 37566934. Contact Information: INFO@ARTNSIPS.COM